EMNER

Dræsinebanden spiller for ældre

STØVRING:Den landskendte gruppe Dræsinebanden er på plakaten, når der tirsdag eftermiddag arrangeres musikalsk hyggeeftermiddag på Mastruplund-centret i Støvring. Her er dagcentret og Støvring Pensionistforening gået sammen om arrangementet, og der har været stor interesse for det. - Billetterne har været i forsalg, og vi har allerede solgt 100 af de ialt 120 billetter, så jeg vil da opfordre folk til at skynde sig, hvis de vil deltage i hyggeeftermiddagen med Dræsinebanden, siger dagcenterleder Katrine Willander. - Vi sælger billetterne til en meget lav pris - 50 kr. - når det tages i betragtning, at Dræsinebanden er kendt og efterspurgt, ligesom der i billetprisen er inkluderet kaffe og kage, konstaterer Katrine Willander. Eftermiddagen på Mastruplund byder også på amerikansk lotteri og socialt samvær. Det er i øvrigt ikke første gang, dagcentret samarbejder med pensionistforeningen, og på Mastruplund er man meget glad for dette samarbejde. Pensionistforeningens næste aktivitet er 16. september. Det drejer sig om en tur ud i det blå, og foreningen har inviteret beboere og dagcenter-brugere på Mastruplund med på turen.

Breaking
Første danske OL-guld i Tokyo
Luk