Island

Dragsbæk bager på Island

De 80 ansatte i Island behøver ikke at frygte for deres job.

Den arbejdende bestyrelsesformand hos Dragsbæk Margarinefabrik, Mogens Nielsen, ryster ikke på hænderne midt under den økonomiske krise, som har ramt Island ekstra hårdt, og hvor fabrikken på Dragsbækvej senest i august har investeret i endnu et industribageri på sagaøen. I forvejen ejede Dragsbæk en margarinefabrik samt et andet storbageri i Nordatlanten. - Jeg tror ikke, det giver problemer på kort sigt, siger han og forklarer, at virksomhedernes indtjening på Island ligger på øen i islandske kroner, så selvom der i øjeblikket er problemer med at veksle mellem islandske kroner og andre valutaer, så regner Mogens Nielsen med, at det meste løser sig på langt sigt. - Det er befolkningen, som bliver hårdest ramt, da vi jo på grund af den faldende islandske krone er nødt til at sætte vore priser op hver uge, fordi vi får råvarerne udefra. Mogens Nielsen vurderer også, at krisen i Island på længere sigt kan blive en mulighed for at kunne investere på favorable vilkår og for beløb langt under det nuværende. - Alting er jo halv pris deroppe lige nu. Som købmand må man se mulighederne frem for bekymringerne. Det er nu, man skal udvide i Island, siger han. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad søndag