Dragsbæk tjener færre penge

Omsætningen i margarinefabrikken er steget til over en mia. kroner - indtjeningen er faldet

Dragsbæk Margarinefabrik tjener stadig penge takket være en større eksportandel. Arkivfoto: Diana Holm

Dragsbæk Margarinefabrik tjener stadig penge takket være en større eksportandel. Arkivfoto: Diana Holm

THISTED:Trods en stigende nettoomsætning, der i 2011 for første gang har overskredet en mia. kroner, daler Dragsbæk Margarinefabriks indtjening, skriver Thisted Dagblad.

Koncernen kom ud af regnskabsåret 2011 med et overskud på 16,4 mio. kroner mod 24,8 mio. kroner året før.
Ifølge arbejdende bestyrelsesformand Mogens Nielsen ligger flere faktorer bag 2011, som han betegner som et hårdt år for koncernen.
Det er en kombination af stigende råvarepriser og en større koncentration på detailmarkedet, der har presset koncernen på indtjeningen.
Desuden har indførslen af fedtafgiften i oktober i fjor ikke just vakt glæde på margarinefabrikken i Thisted.
- Men vi tjener da heldigvis penge takket være en større eksportandel, siger Mogens Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.