Dragsbæk vil forblive i Thy

Formanden for firmaets bestyrelse afviser planer om udflytning af produktionen

Ledelse 30. november 2011 22:12

Regeringens fedtafgift sætter sine spor i produktionen hos Dragsbæk Margarinefabrik på Simons Bakke. Som beskrevet i Thisted Dagblad onsdag også med både negative og positive effekter. Blandt andet i form af større eksport til de kunder, der flytter deres produktion uden for Danmark. Men formanden for bestyrelsen, Mogens Nielsen, afviser, at der også bliver tale om at eksportere arbejdspladser: - Det er overhovedet ikke en del af vores strategi, at vi flytter ud af Thy og Danmark. Mogens Nielsen fortæller, at han og ledelsen er trætte af, at der har været sået tvivl om firmaets fortsatte eksistens. - Vi vil gøre det vi kan for at bevare produktionen i Thisted, siger han. Bestyrelsesformanden siger, at det i øvrigt er alt for tidligt at tage de negative briller på i forhold til fedtafgiften. - Jeg vil vente og se, og det hele ender så dystert, som nogen spår. Mogens Nielsen forklarer, at hvis politikerne gør det endnu sværere at drive en fødevarevirksomhed i Danmark, så kan det selvfølgelig ende med at være umuligt at producere noget som helst i Danmark. Han siger, at Dragsbæk Margarinefabrik i forvejen har afdelinger i andre lande. Blandt andet i Baltikum og Centraleuropa.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...