Heste

Drama i hovedløb

AALBORG:Aftenens hovedløb på Aalborg Væddeløbsbane blev en dramatisk affære, som endte med, at hesten Ram Singh måtte aflives på grund af et brækket ben. Det var favoritten, Posix, som løb løbsk og hestene ramte sammen. Begge blev indfanget igen, men desværre måtte Ram Singh efterfølgende aflives. Og på den sportslige front var det så nummer et, Gold Winner, trænet af Lone Kålund Thiel, redet af Kristina Kanstrup, der løb med hovedpræmien på 39.500 kroner. Ellers var det en stille aften på banen, hvor det dårlige vejr og den unormale løbsdag betød, at fremmødet var beskedent. De der kom så til gengæld flotte præstationer af blandt andre Birger Jørgensen, som sikrede sig to sejre - med Handsome Diavolo i 3. løb og Kornblutten i 5. Og så viste Flemming Jensen endnu en gang sin evne til at få noget specielt ud af hestene, da han kørte Gedina Krøgholt til sejr i 7. løb. Hesten har længe været nede, men blomstrer nu efter få måneder hos Flemming Jensen. Også Kiss krøgholt gjorde det godt i 6. løb, hvor Pauli Andersen kørte hende til sejr. Endelig sikrede en velkørende Kjell Nielsen Fuks Rechnagel til sejr i den inlende afdeling af Amatørernes Elite Cup - aftenens niende løb.