EMNER

Drama i kirken

TOLSTRUP:Fastelavns-søndag er der børnegudstjeneste i Tolstrup Kirke. I år medvirker konfirmanderne med blandt andet en dramatisering af søndagens evangelietekst. Konfirmanderne deltager også i selve forberedelsen af børnegudstjenesten, idet de bager brødene, der skal bruges til altergangen. Denne søndag bliver der i øvrigt serveret saft i stedet for vin. - Vi håber at se mange festligt udklædte børn i kirken, siger sognepræst Lisbeth Krogh Isaksen. Efter børnegudstjenesten samles alle i Stenum Forsamlingshus for at at slå katten af tønden. Arrangementet foregår i samarbejde med 4H.