Drama i Melbourne: Magnussen risikerer diskvalifikation

Formel 1-debutanten Kevin Magnussen kan blive frataget sin startposition, hvis han har overset gult flag.

Kevin Magnussen risikerer at miste sin startplads som nummer fire i søndagens grandprix i Melbourne.

Den 21-årige dansker er under mistanke for at have ignoreret et gult flag, da finske Kimi Räikkönen (Ferrari) kørte galt midtvejs under lørdagens kvalifikation.

- Kevin er blevet kaldt op til dommerpanelet, og vi venter på svar nu, siger McLarens pressekoordinator Silvia Hoffer til Ritzau.

Kørerne skulle ifølge reglementet sænke farten, når de kørte forbi Kimi Räikkönen, der var forulykket.

Kevin Magnussen satte sin bedste omgangstid i anden kvalifikationsrunde, Q2, netop på den omgang, hvor Räikkönen var kørt galt.

Dommerpanelet skal nu vurdere data fra danskerens bil. De pågældende data skal vise, om Magnussen lettede på foden eller trådte på speederen, da han kørte forbi Räikkönens bil.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste