Dramatik på Fyrkildevej

EMNER 24. december 2004 05:00

AALBORG: Flere beboere på Fyrkildevej i det østlige Aalborg oplevede lille juleaftensdag en dramatisk morgen. Ved sekstiden blev beboerne i en opgang på vejen vækket af tre fulderikker, der smadrede indgangsdøren og bankede voldsomt på dørene i opgangen. Til sidst måtte politiet rykke ud for at standse balladen. Det lykkedes også, men betjentene følte sig nødsaget til at arrestere en af de tre fulderikker, en 35-årg mand, og tage ham med på stationen, hvor han kunne sove rusen af i detentionen. Men dermed var der kun fredeligt for en stund på Fyrkildevej. Senere på morgenen opstod der brand i Opel Vectra på vejen. Ingen personer kom noget til ved branden, men ilden udviklede sig så hurtigt, at bilen ikke var til at rede, da brandfolkene nåede frem. Ifølge brandfolkene var branden opstået, fordi bilisten havde pumpet for meget benzin ind i katalysatoren, da bilen ikke ville starte ordentligt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...