Dramatisk travdag i Aalborg

Flot vejr og mange tilskuere til Aalborgs Store Pris

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var masser af tilskuere og god stemning, da Aalborgs største travdag, Store Pris, blev afholdt søndag. Foto: Bent Bach

AALBORG:Et talstærkt og medlevende publikum fik dramatik for alle pengene i årets udgave af årets største løb på Racing Arena Aalborg, derbyrevanchen Aalborg Store Pris.

Inden start var der sammenkørsel mellem to af deltagerne, Birger Jørgensen med Aron The Baron og Henrik Lønborg bag A Delicious One. Det betød en kort udsættelse af starten og yderligere spænding for de øvrige deltagere.

Da startbilen skød feltet afsted, var der hård kamp om positionerne, hvilket resulterede i galop for flere ekvipager. Efter en rolig start avancerede Rene Kjær frem i sporene med derbyvinderen Axel, som var helt fremme i forreste geled ud på sidste omgang.

Med 600 meter til mål nåede dramatikken nye højder, da den førende Apapmand brød ud i banen og hægtede hjul med Axel. Det gav kædereaktioner nede i feltet og tvang lokale Marc Bæk Nielsen i angreb med sin egen Albatros.

Ind på opløbet havde Albatros overtaget kommandoen, og det lignede længe en hjemmebanesejr. Men langt ude i banen kom Alex Trøjborg med Christoffer Eriksson i sulkyen flyvende og afgjorde løbet til egen fordel og sikrede førstepræmien på 125.000 kroner til ejerne, Stall Gofika - Easy.

Et flot efterårsvejr havde lokket masser af menneske til væddeløb af højeste klasse. Det fremmødte publikum kvitterede med at sende flotte 2.492.360 kroner gennem totalisatoren - til stor glæde for ledelsen på Racing Arena Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.