Dreng cyklede ud foran tog

EMNER 3. september 2004 06:00
SVENDBORG: En 17-årig dreng snoede sig uden om bommen og ville krydse togskinnerne, men nåede ikke over, før toget kom. Drengen blev dræbt på stedet, da han blev ramt i overkørselen på Skovsbovej i Svendborg, oplyser politiet. Drengen, der er fra Marstal, men boede på et kollegium i den sydfynske by, var på vej i skole, da bommene gik ned, og et af morgentogene mod Odense skulle passere. I stedet for at vente kørte han uden om halvbommen og ville køre over skinnerne. Lokoføreren så drengen holde tøvende på sin cykel lige før sporet og trak derfor i bremsen på toget, der ifølge politiet kørte 95 km/t. Men tilsyneladende besluttede drengen at sætte i gang og køre ud. Han nåede ikke over, før toget ramte ham. Af hensyn til familien tilbageholder politiet navnet på den omkomne. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...