Dreng død - påkørt af bus

14-årig dreng fra Nørresundby døde natten til torsdag, efter han var blevet ramt af en bus nær Vodskov.

Mette Siggaard og Jesper Ramsing,
14-årige Emil Nielsen blev mindet af sine skolekammerater på Nr. Uttrup Skole mandag. Foto: Torben Hansen
Ulykker 23. februar 2012 07:07

Ulykken skete klokken 23.19, hvor en flok unge stod på Loftbrovej ved Lerbækvej og ventede på bussen. Nogle af de unge var gået i ly for det dårlige vejr i en tunnel, mens andre stod ved busstoppestedet. Pludselig løb den 14-årige dreng ud på vejen og direkte ud foran en bus. Havde ikke en chance Buschaufføren, en 67-årig mand, forsøgte at undgå påkørslen ved at dreje til modsat side, men han havde ikke en chance, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Aage Pedersen. Den 14-årige dreng blev bragt til Aalborg Sygehus med politieskorte, men han havde så alvorlige kvæstelser, at hans liv ikke stod til at redde, og klokken 02.26 natten til torsdag blev han erklæret død. Drengens pårørende er underrettet. Ifølge vagtchef Bent Højgaard var der ingen passagerer i bussen. Sagen er nu sendt videre til politiet juridiske afdeling, men alt tyder på buschaufføren var uden skyld i ulykken. I aften, torsdag kl. 19.00, vil der blive holdt en mindehøjtidelighed på stedet, hvor den drengen blev dræbt. Den 14-årige dreng gik på Nr. Uttrup Skole.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...