EMNER

Dreng født i et gadekryds

ODENSE:En velskabt dreng blev mandag aften født i et lyskryds i Odense, oplyser radiostationen Skala FM. Ved 22-tiden ringede en højgravid 34-årig kvinde til fødegangen på Odense Universitetshospital og sagde, at vandet var gået. En ambulance ankom kort efter til kvindens adresse. Få minutter senere satte ambulancen kurs mod hospitalet, men i det samme gik fødslen i gang, og i et befærdet kryds blot 1000 meter fra hospitalet kom den lille prins til verden. /ritzau/