Holstebro

Dreng misbrugt gennem seks år

HOLSTEBRO:I årevis måtte en nu 13-årig dreng lægge krop til sin fars voldtægter i Holstebro. Det hævder anklagemyndigheden, der har tiltalt en 45-årig mand for forbrydelserne, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Overgrebene skete ifølge anklageskriftet først i en periode fra april 2003 og to år frem, og også igen fra maj 2006 og frem til marts 2009. Voldtægterne skal være sket på den 45-årige fars bopæl. Han blev anholdt i foråret, og på tirsdag skal sagen for retten. Faren nægter sig skyldig, og hans forsvarer, Bjarne Vium, siger til avisen, at det er påstand mod påstand./ritzau/