Dreng mister livet i ulykke på togstation

En 14-årig dreng faldt natten til lørdag ned foran et tog på Dyssegård Station nord for København.

Kriminalitet 8. september 2018 09:36

En 14-årig dreng blev natten til lørdag dræbt, da han faldt ned foran et tog på Dyssegård Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Lokoføreren på S-toget slog kort før klokken et alarm, da han mente, at han havde ramt en person på stationen.

- På videoovervågningen kan vi se, at drengen ligger og sover eller hviler sig på en bænk på stationen. Da toget er på vej ind på stationen, rejser han sig og går hen mod kanten og falder ned på skinnerne, fortæller vagtchef David Borchersen.

Der er tale om en dreng fra lokalområdet. Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...