Dreng på løbehjul livsfarligt kvæstet

Dagen før sin 10 års fødselsdag blev en dreng fra Nykøbing livsfarligt kvæstet, da han på sit løbehjul kørte ud foran en bil på Nørrebro i Nykøbing.

Ulykken skete klokken 15.44 tirsdag eftermiddag, da drengen overså en personbil ført af en 23-årig mand fra Nykøbing. Han havde ikke en chance for at undgå en påkørsel. Ved påkørslen fik drengen svære kvæstelser i hovedet. Drengen blev i første omgang indlagt på Sygehus Thy-Mors, men han blev senere overført til Aalborg Sygehus, fordi hans tilstand var kritisk.