Dreng røvede pensionist

KØBENHAVN:En dreng på kun 16 år blev torsdag fængslet for et ualmindelig groft gaderøveri i Herlev. Offeret er en 89-årig mand, der i sidste uge blev trukket ind på en legeplads på Tornerosevej af to gerningsmænd. De tapede hans ben sammen og truede ham med en pistol til at udlevere sit dankort og koden til det. Sagen er blevet efterforsket af lokalpolitiet i Gladsaxe. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Drengen blev fængslet for fire uger./ritzau/