Drenge dømt for ild

Dom gjort betinget på grund af alder

Arkivfoto

Arkivfoto

MORS:To drenge fra Nykøbing blev i dag idømt seks måneders betinget fængsel for ildspåsættelse ved det socialpædagogiske opholdssted Vædderbo på Nørrebro i Nykøbing.

Straffen bliver ikke fuldbyrdet, hvis drengene, der på gerningstidspunktet var 15 år og 17 år, ikke begår kriminalitet i en prøvetid på to år regnet fra dommen. Drengene skal desuden under forskellige former for tilsyn.

Ildspåsættelsen skete i oktober sidste år, da de to dømte sammen med to andre cyklede til Vædderbo og kastede en molotovcocktail mod et værelsesvindue.

De havde af ukendte årsager set sig vrede på værelsets beboer. Ilden gik hurtigt ud af sig selv, men nåede at anrette skader for et ukendt beløb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.