Aalborg

Drenge efterlyst for indbrud

To unge brød natten til onsdag ind i en villa på Provstejorden i Aalborg ved at afliste en rude, men blev tilsyneladende forstyrret så meget, at de opgav deres forehavende.

Et vidne beskriver dem begge som mellem 15 og 19 år. Den ene 185 cm. høj, slank med lyst hår, og han bar en mørk trøje med hvid tværstribe. Signalementet af kompagnonen er mere sparsomt, men vidnet lagde dog mærke til, at han var iført trekvart-bukser. Begge kørte på cykel.