Drenge fra B52 blandt landsdelens fire bedste

GUG:10 fodboldglade drenge har hele denne sæson leveret gode resultater som miniputspillere i B52. Drengene, der alle er en årgang 93, kvalificerede sig, efter forårets kampe i Miniput A, til at spille efterårets A-kampe. Her sluttede de på en meget flot 2. plads, kun overgået af Løgstør. Som afslutning skal drengene nu deltage i slutspillet om det Nordjyske Mesterskab med kun fire hold tilbage. Ud over at drengene er dygtige fodboldspillere skal årsagen til succesen uden tvivl findes i et godt kammeratskab, en dygtig og engageret træner med sans for det sociale og en stor forældreopbakning.