Drenge og piger i skole hver for sig

Kønsopdeling i dele af undervisningen kan måske sikre, at drenge ikke bliver tabere i timerne

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Piger går i lyserødt og drenge er supermænd. Køn bliver sommetider fastlåste kategorier, hvor man glemmer at tage højde for de børn, der ikke lever op til de traditionelle forestillinger om køn, siger en ekspert. Foto: Workbook Stock og Martin Llado/Polfoto

KØBENHAVN:På Sct. Jørgens Skole i Næstved er klasselokalet kun halvt fyldt - med piger. De lytter opmærksomt til læreren, mens hun tegner og forklarer ved tavlen. Det er den tid på ugen, hvor de er adskilt fra drengene og bedre kan koncentrere sig, uden så meget larm og uro. Klassens drenge får også udbytte af at blive undervist for sig selv - nu slipper de nemlig for at sidde stille alt for længe ad gangen. På Sct. Jørgens Skole har man de sidste par år eksperimenteret med at skille piger og drenge ad på flere forskellige klassetrin. Projektet har bevirket, at der er kommet mindre uro i de timer, hvor kønnene var separeret, og både lærere og elever har været glade for opdelingen, som har varet nogle timer om ugen, fortæller viceinspektør Svend Erik Christensen. Og Sct. Jørgens Skole er ikke det eneste sted i landet, hvor man har valgt at kønsopdele klasserne. Flere folkeskoler eksperimenterer med eller har allerede indført adskillelse af piger og drenge i dele af undervisningen. - Mange lærere har endelig indset, at piger og drenge er forskellige, og at kønsopdeling kan være en god idé. Det viser nyere forskning også, siger Hans Henrik Knoop, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Forskning viser, at drenges hjerner er længere tid om at udvikle sig end pigernes, og derfor kan det være en fordel for skolerne, når de vælger at sende eleverne ud i hver sit klasselokale, fordi de på den måde får mere udbytte af timerne. Drenge dropper ud - Det vil være en kvalitet i undervisningen, hvis ikke man bare lukker øjnene for de forskelle, der er. I de senere år har man set bort fra biologiske forskelle, fordi man har tænkt, at det hører fortiden til. Men pludselig står skolerne med langt flere drenge, som bliver henvist til specialundervisning, og som på længere sigt dropper ud af uddannelsessystemet. Og det er et samfundsmæssigt problem, siger Hans Henrik Knoop. Mere specifikt viser forskningen, at piger i seksårsalderen kan koncentrere sig i 22-23 minutter ad gangen, mens drengene kun kan cirka halvdelen af tiden. De skal derfor have mulighed for hyppige pauser. Professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorte Staunæs, er dog mere skeptisk over for at inddele børn efter køn. - Man bruger forestillingen om gennemsnitspigen eller -drengen som den pædagogiske rettesnor. Men det siger jo ikke noget om det konkrete barn, som man møder ude i klasseværelset, siger hun. Stereotyper Der er ingen danske folkeskoler, der på nuværende tidspunkt har rene drenge- og pigeklasser. Kønsopdelingen foregår som på Sct. Jørgens Skole i Næstved kun i dele af undervisningen. Dorte Staunæs fastholder dog, at man stadig skal tænke sig om, fordi adskillelsen af piger og drenge kan komme til at bekræfte børnene i, at køn skal være på en bestemt måde. - Det kan få nogle konsekvenser for, hvordan børnene tænker om sig selv. Måske synes Søren ikke, at han er en rigtig dreng, hvis han kan lide at læse Harry Potter, mens de andre drenge løber udenfor og leger, siger hun. Hans Henrik Knoop mener imidlertid, at man skal passe på ikke at sænke kvaliteten af undervisningen, fordi nogen synes, at det er mest retfærdigt ikke at skille drenge og piger ad. - Man skal være opmærksom på, at kønnene har nogle forskellige styrker, som for eksempel at piger ofte er gode til det sproglige, mens drengene er bedre til de matematiske fag. Du kan sidestille det med fundamentalistisk religion, når man siger, at der ikke er forskel på køn. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for den viden, der er, siger Hans Henrik Knoop. Forsøg fortsætter Undervisningsminister Bertel Haarder (V) ophævede i begyndelsen af 1990’erne en paragraf, der forbød kønsopdeling i folkeskolen. Siden da har flere skoler altså forsøgt sig med at skille drenge og piger ad. For eksempel har flere klasser temaprojekter, hvor lærerne finder ud af, at eleverne lærer bedst på forskellige måder. Og erfaringerne får så skolerne til at fortsætte opdelingen i større eller mindre omfang. På Sct. Jørgens skole i Næstved har der ikke været nok ressourcer til at fortsætte forsøget, så næste år vil det kun være 4., 5. og 6. klasserne, som er opdelt. På skolen ville man gerne have fortsat ordningen, hvis det var muligt, fortæller viceinspektør Svend Erik Christensen. Og selvom skolen kun kører med piger og drenge for sig i nogle enkelte timer om ugen, mener Dorte Staunæs stadig, at man skal tage nogle forbehold. - Umiddelbart kunne kønsopdelt undervisning være en løsning på, at for mange drenge må modtage specialundervisning eller ikke kommer frem i uddannelsessystemet, men hvis vi ser lidt nærmere på det, så skaber det nogle problemer. Ofte er vi meget optagede af at forstå hinanden i kategorier, og det risikerer at blive meget unuanceret, fordi rammerne for at være dreng eller pige er for snævre, siger hun. Kloge Åger Det er et åbent spørgsmål, om kønsopdeling i folkeskolen er noget, vi vil se mere af i fremtiden, selvom et stigende antal skoler eksperimenterer med det. Hans Henrik Knoop mener dog, det vil være en nødvendighed for at kunne overleve i konkurrencen med andre lande. - Vi vil i fremtiden blive nødt til at indrette vores uddannelsessystem efter den viden, vi har omkring kønnene, så vi ikke bliver udkonkurreret af andre samfund. Når halvdelen af dem, der starter på en erhvervsuddannelse dropper ud, så siger det noget om, at skolesystemet ikke fungerer som det skal, siger han. Men problemer med drenge, der ikke klarer sig lige så godt som pigerne, kunne også løses på anden vis, mener Dorte Staunæs. - Det kunne måske også handle om en holdningsændring. Vi opfatter tit drenge, der interesserer for lektier og læsning, som nørdede eller tøsedrenge, og det er en fejl, siger hun og påpeger, at hun ikke mener, at kønsopdeling er til fordel for hverken piger eller drenge.