Drenge tabes i skolen

En ny undersøgelse fra Nordisk Råd dokumenterer, at en stor del af drengene i hele Norden er ved at ende på bunden af de fire landes velfærdssamfund.

Nordisk Råds undersøgelse, der samler al tilgængelig viden i Danmark, Sverige, Norge og Finland fra de seneste seks år, peger især på, at læsning er et stort problem for drenge. I alle landene gælder det trods forskelle i skolevæsenerne, at hver femte dreng i praksis ikke kan læse efter ni års skolegang. Og som NORDJYSKE kunne fortælle i går, får dobbelt så mange drenge som piger dumpekarakter i retstavning efter 9. klasse. - Det undrer mig desværre ikke, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Overlegne piger Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen i alle fire lande, og ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, der står bag rapporten for Nordisk Råd, er deres dårlige læsefærdigheder en grundlæggende årsag. Ligegyldigt hvilket fag eleverne skal lære, skal de kunne læse temmelig godt. Årsagen til pigernes overlegenhed skal især findes i fritiden og hos forældrene, afslører rapporten. Pigerne er opdraget til at være positive over for bøgerne, men skolen har også et ansvar for at ændre børnenes holdning, påpeger forskerne. Regeringens handlingsplan for læsning, der blev besluttet sidste år og fik 105 millioner kroner til først og fremmest efteruddannelse af lærere, ligger klar i løbet af denne uge, oplyser kontorchef Bodil Horn til NORDJYSKE. Intet fokus på drengene Men hverken den eller det nyoprettede Videnscenter for læsning har særligt fokus på drengene. Det ærgrer SF’s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge. - Jeg synes, det er meget problematisk, at man ikke forsker mere i køn - også i grundskolen. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der virker, mener hun. Både hun og Bertel Haarder peger på, at folkeskolen har et stort overtal af kvindelige lærere. Bertel Haarder kalder det ligefrem en feminisering. Alligevel mener han ikke, at der er brug for særlig pædagogik over for drengene. - For at forbedre læsningen indfører vi sprogtest og sprogstimulering af alle 3-årige tosprogede og alle seksårige, siger han og peger på et forsøg, der netop har vist, at tidlig indsats over for læsevanskeligheder kan gøre en stor forskel. central@nordjyske.dk

Forsiden