Drengedrøm og rollespil

Alternativ Skovens Dag en publikumssucces

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Statsskovsdistrikt havde opbygget en landsby som kulisse.

TVERSTED:Et par drenge i 9-10 års alderen fra Nørresundby-området stod og fægtede med et par gummisværd, og prøvede kræfter mod hinanden med nogle af de udfald, som de forinden havde lært mod Kongens mænd. - Jeg ramte dig på benet. Du har mistet et liv, sagde Bjarne til kammeraten og gik hen til sin mor og spurgte: - Hvordan kan jeg komme med i rollespil? - Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke noget butik, hvor vi kan købe en dragt. Det må vente, lød det negative svar. Drengene og en hel masse andre større børn af begge børn ville helst stå i første tilskuerrække, når det store slag på sletten ved Østerklit mellem Sortefolkets krigere og Kongens mænd skulle stå. Omkring kl. 13 søndag middag løb rygtet, at Sortefolket var på vej, og den kongerlige garnisions ledere fik travlt med at stille deres mænd op i kampformation. En af dem løb hen over sletten og opfordrede publikum til at komm ud til siden. - Der kan være nogle af krigerne, der flygter den her vej, så I må hellere gå tilbage, sagde han. - Lidt efter dukkede sort-klædte krigere op fra Dybe Renden, og de stillede sig op på slettet med de i kor råbte adskillige gange: - De skal dø. De skal dø. I garnisonslejren opildnede kongen sine folk med ordene: - Vis ingen nåde. Guderne er med os. Hvorefter mændene svarede: - Vive la France. Efter en kort mislykket forhandling rykkede Sortefolket frem, og i de næste minutter kæmpede de to hære med sværde, økser og buer af gummi. Kort efter lå de fleste krigere på jorden, mens en halv snes af Kongens mænd forfulgte de allersidste fra Sortefolket. Så hurtigt var rollespillets store slag forbi, at en større folk besøgende i skoven , som var på vej fra den opbyggede landsby til kamppladsen, ikke fik kampen med. Med der var meget andet at kigge på i Tversted Klitplantage, hvor rollespillet var en del af en alternativ Skovens Dag. Og dagen blev en udpræget succes. Da NORDJYSKEkørte fra stedet, havde arrangørerne uddelt 1300 brochurer til de indkørende bilister og p-pladsen var stadig næsten fyldt til sidste plads og der kom stadig flere bilister den modsatte vej. - Det gik fint. Jeg havde sagt, at hvis vi rundede 2000 besøgende, så vil det være godt. Det kom 2400, og jeg hørte ikke noget negativt om rollespillet, sagde naturvejleder Torben Stæhr.