Dresscode skal stoppe slagsmål ved halbal

Arrangørerne har strammet op før lørdagens halbal. Der er nul tolerance

Vold 10. februar 2005 23:43

Atmosfæren er spændt, før der i morgen er halbal i Arden Hallen. Efter de voldsomme episoder til juleballet 1. juledag, hvor en 20-årig mand blev stukket ned, har arrangørerne fra Idrætsforeningen Jarl Arden i samarbejde med Hobro Politi, skærpet reglerne før lørdagens fest. Der er indført dresscode, og personer med markante bæltespænder, store halskæder og armbånd med pigge bliver afvist ved døren. Der er nul tolerance, og de, der ikke følger reglerne, bliver smidt ud og måske idømt karrantæne, oplyser næstformand i Jarl Arden Torben Christensen. Politiet på mærkerne De skærpede regler skulle gerne resultere i en bedre fest for alle. - Ét uheld er ét for meget, og det er vigtigt for os, at det er sikkert for de unge at gå til halbal i Arden, siger Torben Christensen. Politiet er også på mærkerne og vil være til stede lørdag aften for at sikre en god og rolig fest, oplyser fungerende vicepolitiinspektør i Hobro Per Bennekov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...