Dreyer får eget website

Carl Th Dreyer. indledte sin karriere som journalist, men fattede tidligt interesse for filmen.
Film 9. december 2007 05:00

Carl Th. Dreyer, Danmarks største filminstruktør nogen sinde, får nu sit eget website. Det Danske Filminstitut (DFI) oplyste fredag, at en gave på to mio. kr. fra Velux Fonden gør det muligt at realisere de tanker om en særlig hjemmeside, tilegnet Dreyer, som instituttet i mange år har drømt om. Ifølge områdedirektør for Museum & Cinematek, Dan Nissen, råder DFI over en enestående samling af Dreyer-materiale. Samlingen består bl.a. af den verdensberømte instruktørs egne arkiver. Samlingen rummer unikke eksempler på Dreyers arbejdspapirer samt originalmanuskripter og research-materiale til flere af hans urealiserede projekter. Med pengegaven fra Velux Fonden kan DFI nu begynde at katalogisere samlingen og udvikle den med henblik på elektronisk formidling. Det letter adgangen til samlingen, både for filmforskningen og det almene publikum. Samlingen befinder sig i dag på filminstituttets forskningsbibliotek, og DFI forventer, at det bliver lettere at tage hånd om bevaringen af det omfattende materiale, når det også kan studeres på nettet. Over hele verden er der fortsat stor efterspørgsmål på Carl Th. Dreyers film, og næste år udkommer en ny dansk bog om instruktøren. Carl Th. Dreyer er verdensberømt for klassikere som ¿Jeanne d¿Arc¿, ¿Vredens dag¿ og ¿Ordet¿, men også for en film om Jesus, der aldrig blev til noget. Carl Theodor Dreyer blev født 3. februar 1889 og døde den 20. marts 1968. Han indledte karrieren som journalist, men fattede tidligt interesse for filmen, der var det nye, store medie i begyndelsen af 1900-tallet. Han fik ansættelse på Nordisk Film, og i 1918 instruerede han sin første film, ¿Præsidenten¿. Den blev den første af i alt 14 spillefilm, hvoraf de fleste blev finansieret og indspillet i udlandet. Blandt hans tidløse værker kan nævnes ¿Jeanne d¿Arc¿, ¿Vampyr¿, ¿Blade af Satans bog¿, ¿Du skal ære din hustru¿, ¿Vredens dag¿ og ¿Ordet¿. Carl Th. Dreyer brugte også mange ressourcer på film, der aldrig blev til noget. Mest berømt i denne kategori er hans næsten livslange livtag med projektet ¿Jesus af Nazaret¿. Fra 1952 og frem til sin død drev Dreyer biografen Dagmar Teatret i København./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...