Rebild

- Drik riiigeligt med vand

I en stegende hede blev Rebildfesten holdt for 103. gang

Der blev konsumeret mange is til dette års Rebildfesten. Isboden havde forberedt sig på den varme vejrsituation og hentet en ekstra fryser ind. Vand var der købt dobbelt ind af i forhold til 2014 - i alt var 3000 flasker til salg. Foto: Nicolas Cho Meier
Der blev konsumeret mange is til dette års Rebildfesten. Isboden havde forberedt sig på den varme vejrsituation og hentet en ekstra fryser ind. Vand var der købt dobbelt ind af i forhold til 2014 - i alt var 3000 flasker til salg. Foto: Nicolas Cho Meier

REBILD: 30 grader er altid varmt, ja.

Men først når man time efter time har siddet i en vindstille gryde med solspot på sig, forstår man den egentlige betydning af ordet.

Lad det være sagt med det samme: Rebildfesten, der traditionen tro 4. juli fejrer USA’s uafhængighedsdag samt de venskabelige bånd til Danmark, var en hed oplevelse for dens omtrent 1800 gæster.

Mange søgte skygge under paraplyer, mens andre klarede sig igennem med de tre s’er: solcreme, sjal og stråhat.

Opfordringen fra konferencier Karin Færløv lød da også igen og igen:

- Drik riiigeligt med vand!

Der var dog mere end vand at komme efter.

Gæsterne så de to landes flag stryge til tops, sang nationalsangene, nød ”musik af Kristian Lilholt, så to F16-fly lave kunst på himlen og sidst, men ikke mindst lyttede til talerne.

Hovedtalerne fra ud- og indland var vinbonde Peter Work og journalist og tv-vært Kim Bildsøe Lassen.

Derudover kom USA’s ambassadør i Danmark Rufus Gifford med en hilsen fra præsident Barack Obama, og den nyslåede udenrigsminister Kristian Jensen sagde hej fra den ligeså nye Venstre-regering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden