Frederikshavn

Drillenissen havde haft en finger i el-skabet

Teknikken drillede, da der var premiere på adventslysene på verdens største adventskrans

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fredeikshavnadvents arrangement i byen gågadeFoto Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:Den er seks meter i diameter, og den vejer tæt på et halvt ton.

”Danmarks største adventskrans” hænger i krydset Tordenskjoldsgade-Danmarksgade på Strøget i Frederikshavn, og 1. søndag i advent var et halvt hundrede frysende frederikshavnere mødt op for at se det første lys blive tændt i den gigantiske krans.

På slaget 11.00 skulle det ske, men en drillenisse havde haft en finger nede i el-skabet ved Pølseboden og havde slukket for et HFI-relæ. Timeren, der skulle slå strømmen til, var stået af, så tilskuerne kiggede forgæves efter julelyset.

Til gengæld var vejrguderne præcise. På slaget 11.00 begyndte en haglbyge at tromme på butikkernes baldakiner som en ekstra rytmeboks til en trio fra Musikskolen, der sang julen ind.

Lys på rådhuspladsen fredag

Herefter var der, som de kommende tre søndage, gratis æbleskiver og gløgg på Café Empire, og inden gæsterne nåede ud igen, havde elektriker Lars Hostrup fået strøm på den imponerende julebelysning.

Resten af december tændes julelysene klokken 11 og brænder til klokken 23.00.

- Vi har fået meget ros. Folk synes helt generelt, at det er rigtig, rigtig flot, siger handelschef Dan Kobberup - der er klar til næste trin af juleraketten på fredag, hvor det store juletræ på Rådhuspladsen tændes.

100 kg risengrød ...

Larviks borgmester kommer på besøg, og lur os om ikke, der vil blive snakket Håndbold VM med de norske gæster fra Frederikshavns venskabsby.

Som noget nyt bliver der serveret gratis risengrød. 100 kg er der bestilt.

Den nye juletradition med adventslysene i ”Danmarks største adventskrans” fortsætter naturligvis de næste tre søndage.

6. december er det med sang og musik med den lokale sangstjerne Amalie Thørholm.

13. december er det Frederikshavns Luciakor 2015, der underholder, og 20. december er der comeback til Kamilla Jæger, Christine Knøsen og Marie Kjeldgaard og kapelmester Simon Müller fra Frederikshavn Musikskole.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden