EMNER

Drilleri i Venstre

Venstre har foreslået Marianne Jelved som ny formand for Folketinget, idet man siger, at det ikke er muligt at gå ind for Mogens Lykketoft.

Kristian Jensen: "Vi så i valgkampen, at Lykketoft lod sit temperament løbe af med sig ved at overfuse en navngiven journalist. Det er ikke den person værdigt at blive formand for Folketinget". Denne argumentation er helt hen i vejret. For direkte adspurgt om, hvem han gerne så som formand, nævner Kristian Jensen Bertel Haarder. Hermed falder henvisning til Mogens Lykketofts påståede temperament helt væk. For som mange husker blev Bertel Haarders umådelig heftige temperament nemlig helt (urimeligt) tydeligt udstillet i TV. I øvrigt: Hvis forslaget fra Venstre om Marianne Jelved som formand skulle være et forsøg på at vise samarbejdsvilje hen over midten, så er det langt fra helhjertet. Man vidste udmærket, at hun ikke ønskede, at blive valgt og at Lykketoft, som rød bloks kandidat ville være sikker på valg. Forslaget er ikke velment. Tværtimod. Det er rent drilleri.