Hobro

Dristig politihund scorede 85 point

HOBRO:At være dristig og samtidig ansat ved politiet hører normalt ikke sammen, men når det drejer sig om schæferen Dristig fra kennel Hajen, så er den god nok. Dristig er 17 måneder og bor til hverdag i Ø. Doense, men når han er på arbejde, foregår det i Randers, hvor Dristigs ejer og opdrætter Jan T. Bach er tjenestehundefører. Jan T. Bach, der også er formand for Dansk Politihundeforenings Hobro Afdeling, har netop haft Dristig til godkendelse hos politiet. Her opnåede den 98,7 point ud af 110, og det var langt over minimumskravet på 85 point. Jan og Dristig er med det flotte resultat klar til forårets unghundekonkurrence, som afvikles i Hobro i april. Her får de kamp til stregen af flere andre medlemmer i unghundeklassen. Politihundeforeningen er i øvrigt inde i en rivende udvikling med masser af hunde til træning hver lørdag formiddag på træningspladsen mellem Døstrupvej og Nordre Ringvej i Hørby Skoleby.