Drivhuseffekt - et falsum

Når diskussionen om den globale opvarmning ind imellem blusser op, bliver den såkaldte drivhuseffekt udlagt som skurken, men det beror på en række misforståelser.

Når det mere energirige synlige lys rammer jorden i et drivhus, omdannes det til den mindre energirige infrarøde stråling. Energiforskellen afsættes som varme i bunden af drivhuset. Den luft, som er i kontakt med jorden derinde, opvarmes herved (varmeledning), hvorefter den stiger til vejrs (varmestrømning), men da den ikke kan undslippe, vil temperaturen stige. Denne sammenhæng blev fastslået af Joseph Fourier allerede i 1824 på grundlag af forsøg med varmebokse foretaget af Horace de Saussure. Den infrarøde stråling har ingen indflydelse i denne sammenhæng. Det blev vist eksperimentelt af Robert Wood i 1909. Det hedder sig, at uden CO2 og de andre såkaldte drivhusgasser herunder vanddamp, ville vi have en temperatur på minus 180 grader C., men det er misvisende. Denne temperatur er beregnet på grundlag af solindstrålingen ved hjælp af Stefan-Boltzmanns ligning, men den gælder kun for kloden som nøgen, ikke-roterende planet dvs. uden atmosfære, men under forudsætning af et skydække, der reflekterer 30 pct. af sollyset (den såkaldte albedo). Da man ikke kan have et skydække uden en atmosfære (skyerne kan ikke svæve i det tomme rum), er denne temperatur en ren fiktiv størrelse som ikke kan sammenlignes med atmosfærens middeltemperatur. Når der er en atmosfære i kontakt med jordoverfladen, er det derimod Fouriers lov om varmeledning der er gældende, og den omfatter også varmestråling. Det er kun når energien skal krydse et vakuum, at Stefam-Bolzmanns ligning er gyldig. I 1896 indførte Svante Arrhenius begrebet tilbagestråling. Han mente, at de komponenter i atmosfæren der absorberer infrarød stråling også kan udsende den igen og således medvirke til yderligere opvarmning af de lavere luftlag, men hvad der foregår af ping-pong indenfor atmosfæren er det der i fysikken kaldes interne kræfter, og de ophæver hinanden. Det svarer til, at man giver sine børn lommepenge, det ændrer ikke familiens samlede likviditet. Den sidst publicerede NASA-figur, der afspejler klodens energibudget, viser da heller ikke nogen tilbagestråling. Som eksempel på virkningen af drivhusgasserne fremføres fejlagtigt forholdene på planeten Venus, hvor atmosfæren består af 95 pct. CO2, og temperaturen er 460 C. Den høje temperatur skyldes dog her det høje tryk på 90 atmosfærer. Jo højere tryk, desto større molekyletæthed og dermed forøget antal indbyrdes molekylesammenstød/s dvs. højere temperatur (ligesom i en cykelpumpe). Konklusion: Begrebet drivhuseffekt må betragtes som et falsum.