Drivkraften godt købmandsskab

Michael Deleuran, chef i Stormagasin Salling i Aalborg, har torsdag 25 års jubilæum som ansat i Dansk Supermarked.

Michael Deleuran, chef i Stormagasin Salling i Aalborg, har torsdag 25 års jubilæum som ansat i Dansk Supermarked.

Torsdag: Stormagasinchef i Salling Aalborg, Michael Deleuran, Thujalunden 15, Randers, 25 år i Dansk Supermarked. I de seneste tre et halvt år af de 25 år indenfor Dansk Supermarked har Michael Deleuran været stormagasinchef i Salling Aalborg. Michael Deleuran er født og opvokset i Fredericia, og derfor var det helt naturligt, at han startede sin karriere i Dansk Supermarked i den lokale Føtex. Her blev han i 1987 ansat som flaskedreng, og i de følgende 21 et halvt år arbejdede han i Føtex-kæden, indtil han for tre et halvt år siden tiltrådte som stormagasinchef i Salling Aalborg. Michael Deleurans lange karriere i Føtex bragte ham vidt omkring i landet, mens han arbejdede sig op i systemet - først som salgsassistent og siden som salgsleder, afdelingsleder og varehuschef, inden han 1. maj 2008 startede i Salling. Michael Deleuran er 42 år og står nu i spidsen for Salling i Aalborg, som gennem alle årene har været en institution indenfor detailhandelen i hele Nordjylland. Han er kendt for sit gode købmandskab og har med sikker hånd ført Salling Aalborg videre og fastholdt den specielle "Salling ånd", som mærkes af både kunder og medarbejdere. God kundeservice, en dynamisk butik og attraktive varer står øverst på Michael Deleurans dagsorden i arbejdet som stormagasinchef i Salling Aalborg. Og allerede nu er Michael Deleuran i gang med den næste store udfordring, nemlig udbygningen og renoveringen af Salling Aalborg. Det bliver nok den hidtil største udfordring i hans karriere, da ombygningen og udbygningen skal være færdig inden julehandelen i år, hvor Salling Aalborg vil kunne tilbyde kunderne nye og flotte rammer at handle i efter en renovering til 200 mio. kr. Michael Deleuran er som stormagasinchef kendt for sin aktive del i byens handelsliv gennem sit virke som medlem af Cityforeningens bestyrelse. Også i sin fritid sætter Michael Deleuran stor pris på kvalitet, som blandt andet kommer til udtryk gennem hans og hustruen Tinas mangeårige interesse for kvalitetsvine og kulinariske oplevelser. Denne interesse bliver også flittigt dyrket, når rejsen går sydpå til sne eller sol sammen med deres to børn, Emilie og Marcus. Michael Deleuran holder også meget af at bruge fritiden sammen med familien i sommerhuset på Vestkysten. Michael Deleurans jubilæum fejres med reception i personalekantinen i Salling Aalborg torsdag kl. 11-13.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Chok for socialdemokrater: Thomas Kastrup takker af som borgmester
Luk