Drivvåd mand kravlede op af å og tilbød to 8-årige piger slik

Politiet i Holbæk efterforsker en mildest talt aparte sag, hvor to piger blev skræmt af en våd mand.

HOLBÆK:Tirsdag klokken 16.06 fik politiet i Holbæk en anmeldelse fra forældrene til en 8-årig pige, som sammen med sin også 8-årige veninde havde været på vej i skole klokken 7.50, hvor de cyklede langs en å.

De hører et plask fra vanden og standsede cyklerne, hvorefter de fik øje på en mand, der kravlede op af åen.

Da manden får øje på pigerne, så forsøger han at berolige dem og tilbyde dem slik.

De bliver dog bange for manden på grund af hans adfærd og cykler hurtigt fra stedet.

Manden beskrives som:

Mand, 30-45 år, 183-188 cm, Yderligere kendetegn: skægstubbe, Talte: Dansk, Iført: Sorte bukser, sort hættetrøje med lynlås. Han fulgte ikke efter pigerne, som heller ikke observerede nogen former for seksuel adfærd hos manden. Politiet undersøgte efterfølgende stedet, hvor der fandtes et reb, som formentlig i leg blev brugt til at svinge sig over åen.

Politiet undersøger nu anmeldelsen nærmere i et forsøg på at få manden identificeret.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden – måske drivvåd – i området. Kontakt politiet på tlf. 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst