EMNER

Drøftelse om nye erhvervsgrunde i Hurup

Til foråret skal politikerne se på nye erhvervsgrunde i bl.a Hurup, hvor alt nu er udsolgt

Mens det altså kniber med nye byggegrunde i Hurup, er der fortsat mulighed andre steder i kommunen, blandt andet i Silstrup. Foto: Peter Mørk

Mens det altså kniber med nye byggegrunde i Hurup, er der fortsat mulighed andre steder i kommunen, blandt andet i Silstrup. Foto: Peter Mørk

Mens oversigten over ledige erhvervsgrunde i Thisted Kommune viser en lang række ledige arealer, er alt nu udsolgt i Hurup. Kort før årsskiftet blev de sidste ledige grund på Fabriksvej solgt og nu skal forvaltningen i gang med at se på, hvor potentielle købere fremover skal placeres. - Vi skal nu til at drøfte hvor og hvad der skal ske rundt om i kommunen. Men det er jo begrænset, hvor mange midler vi har at gøre godt med, siger teknisk forvaltnings souschef, Karl Pedersen. Han påpeger i den forbindelse, at der for de to store Hurup-virksomheder, IdealCombi og Huma kan blive tale om specielle drøftelser. For eksempel har Huma - som de eneste - en mulighed for at udvide mod nord, hvis de ønsker det. Muligheden bygger på en aftale med den daværende Sydthy Kommune, der blev indgået for år tilbage. Plads i Silstrup Mens det altså kniber med nye byggegrunde i Hurup, er der fortsat mulighed andre steder i kommunen, blandt andet i Silstrup. Her opfører Revision Limfjord for tiden et nyt domicil på Bødkervej. Ifølge en oversigt fra Thisted Kommune er der fortsat 30.000 kvadratmeter ledig på Bødkervej og ca. 35.000 kvadratmeter på Sadelmagervej.

Forsiden