Lokalpolitik

Drøfter spilleregler

Diskussionen forleden om afstemningstema i byrådet, får nu borgmester Lene Hansen (S) til at indkalde alle fem gruppeformænd for at få en drøftelse af spilleregler i byrådet.

Lene Hansen indkalder nu alle gruppeformænd for at drøfte spilleregler i byrådssalen. Arkivfoto: Henrik Louis

Lene Hansen indkalder nu alle gruppeformænd for at drøfte spilleregler i byrådssalen. Arkivfoto: Henrik Louis

Det overraskede alt og alle onsdag aften, at Venstres gruppe pludselig meldte ud, at man ikke støttede det oplæg, Brønderslev Kommunes forvaltning har udarbejdet. Der var holdt gruppemøde i Venstre forinden, og først på byrådsmødet meldte gruppeformand Mikael Klitgaard (V) ud, at der ikke var enighed i hans gruppe, og at gruppen derfor gik imod at sende det høringssvar, der var udarbejdet. I og med, at afstemningen sluttede 13-13 faldt forslaget, og dermed fremsendes det forslag ikke, som embedsmænd i kommunen har udarbejdet. Brønderslev Kommune meddeler nu, at man meddeler, at man tilslutter sig Limfjordsrådets indlæg, uden indstilling - altså uden kommentarer. Lene Hansen siger, at det, der skete, giver hende anledning til at indkalde gruppeformændene. - Det plejer altid at være skik og brug, at man orienterede de øvrige grupper, hvis der sker noget uventet, siger Lene Hansen. - Når oplysningerne kommer uventet, er det svært for mødelederen (borgmesteren, red.) at formulere afstemningstemaet. - Og det er mødelederens pligt at formulere afstemningstemaet. - Hvis man var forberedt, var der tid til at forberede afstemningstemaet. Lene Hansen lader det forstå, at hun måske kunne tænke sig et bedre klima i byrådet. Lene Hansen mener, at det generelt er en uskik at holde gruppemøde lige inden byrådsmødet. På byrådsmødet forleden blev Lene Hansens ledelse anfægtet. - Men det er nu engang mødelederens pligt at formulere afstemningstemaet.