Drømmejobbet blev til et mareridt

Manglende opgaver og store begrænsninger endte med fyring af PR-medarbejder

Knud Labohn
Lea Carlsson blev ansat til at hjælpe det publikumsfattige Museumscenter Aars til at få flere besøgende. Men det meste af tiden blev hun sat til at gøre rent. Hun er stadig dybt uforstående overfor museumscenterets ledelsesstil i almindelighed og lederen Bo Madsen i særdeleshed. Foto: Carl th. Poulsen
Museer 8. maj 2007 06:00

AARS: Det lød som et drømmejob. Lea Carlsson var blandt de gladeste mennesker i Nordjylland, da hun i foråret 2006 fik en stilling som PR- og publikumskoordinator for halvandet år på Museumscenter Aars. - Jeg var da lidt overrasket. I annoncen ønskede man en, der var lokal og ikke havde en akademisk uddannelse. Jeg var ikke lokal og havde en treårig uddannelse på området. Og der havde været 81 ansøgere, fik jeg at vide. Men glad, det var jeg. Rengøring og PR I forvejen arbejdede Lea Carlsson i Aalborg Zoo, hvor hun havde vist sig som lidt af en tusindkunstner. Med udgangspunkt i en uddannelse på Seminariet for Håndarbejde og Design vidste hun en del om PR og markedsføring, var god til at tegne og male og arbejdede også med de helt almindelige, praktiske ting. Lige sådan en man kunne bruge på Museumscenter Aars, hvor rengøring også indgik som en mindre del af jobbeskrivelsen. Og Lea Carlsson havde en meget fin anbefaling med fra en beslægtet stilling ved Aalborg Zoo: ”Lea har i sin tid i Aalborg Zoo vist, at hun er en meget pålidelig og stabil arbejdskraft. Hun er kreativ og idérig og hurtig til at sætte sig ind i nyt stof. Hun sætter en ære i, at de ting hun laver er af god kvalitet og at deadlines bliver overholdt. Lea vil uden tvivl være en gevinst for enhver medarbejdsgiver”, hed det blandt andet. - Jobsamtalen gik udmærket. Det var formanden, Anders Gundersen, der sagde det meste. Men museumslederen Bo Madsen sad lidt bagved. Han virkede meget sympatisk. De lagde vægt på formidling som den største del af arbejdet, og jeg tænkte: ”Hold da op. Det her kan blive alle tiders job”. Derfor sagde hun også ja til at flytte fra sit hjem i Aalborg til Aars som stillingen krævede, selv om den var tidsbegrænset. Også selv om det betød, at hun måtte bo nogle måneder på Aars Hotel. Lang nedtur Lea Carlssons begejstring kom dog langsomt, men sikkert, ned i gulvhøjde, da hun begyndte på arbejdet. - Der gik næsten en måned inden jeg fik min første opgave. Bo Madsen var der stort set aldrig, og når jeg spurgte efter, hvad jeg skulle lave, fik jeg at vide, at jeg bare kunne kigge i ”mapperne”. Her lå der nogle små håndskrevne noter, erindrer hun. Museumscenter Aars er ikke ligefrem overrendt af besøgende og markedsfører sig kun lidt. Det officielle besøgstal for det kombinerede historiske og kunstneriske museum for 2005 lå ifølge årsberetningen på 6500. Det svarer til godt 20 per åbningsdag. Derfor prøvede Lea Carlsson på eget initiativ at undersøge, hvordan man kunne få flere til at se samlingerne. Ingen af initiativerne blev godt modtaget af museumslederen. ”Du får jo løn” - Jeg sad tit i billetsalget og kunne se, hvor få der kom. Ofte ikke mere end to-tre stykker. Jeg havde god tid til at undersøge besøgstallene godt halvandet år tilbage for at se, hvem der egentlig kom til hvilke udstillinger. Der var en stor overvægt af pensionister, så jeg foreslog for eksempel at markedsføre os mod nord og ved Viborg med busrejser kombineret med middag på Aars Hotel. Det kunne der ikke blive tale om, husker hun. - Nogle af de andre sagde: ”Tag det roligt. Du får jo løn”. Men jeg synes, det var underligt, at jeg ikke havde noget at lave, når jeg var blevet ansat. Jeg fik trods alt 25.000 kroner om måneden af skatteydernes penge. To gange tog hun kontakt med lokale medier for at gøre opmærksom på særlige ting ved udstillinger. Begge gange førte det til stor lokal omtale. Men det var ikke noget, der skaffede ros fra chefen. - Jeg fik faktisk forbud mod at kontakte pressen igen. Nu skulle jeg blive på museet og blandt andet passe telefonen, kommer det med en stemme, der stadig - et år efter - er uforstående overfor forbuddet. Til gengæld fik hun gjort grundigt rent i administrationsbygningen. 80-90 procent af hendes arbejdstid som PR- og publikumskoordinator gik med rengøring, anslår hun. Ulovlig kontrakt Arbejdet var ikke det eneste problem. Gentagne gange måtte Lea Carlsson rykke for at få bragt formaliteter i orden. Indbetalingen til pension manglede tre måneder i træk, og en fejl i kontrakten blev ikke rettet. Tre kontraktudkast i træk blev hun bedt om at skrive under på, at hun ikke ville holde ferie i sommerhalvåret, hvilket hun nægtede. Udkast hun beholdt og som NORDJYSKE har set. - Det var i strid med ferieloven, vidste jeg. ”Du kan lige så godt lave det om, min fagforening vil aldrig godkende det”, sagde jeg hver gang. Efter fem måneders ansættelse fik hun så kontrakten. Tre dage efter blev hun fyret. I øvrigt gennem fire enslydende breve sendt til to adresser. Den gamle i Aalborg og den nye på Aars Hotel. Overfuset og nedgjort - I juni fik jeg at vide af en anden blandt personalet: ”Pas på. Han holder øje med dig”. Jeg begyndte at skrive alt ned, passede på mine papirer og optog også nogle samtaler mellem Bo Madsen og mig. Selv om det var ubehageligt kom fyringen derfor ikke som et chok, husker hun. Som mange andre tidligere ansatte NORDJYSKE har talt med kan hun beskrive, hvordan arbejdsopgaver uden varsel blev taget fra hende, hvordan hun gentagne gange blev overfuset af Bo Madsen, også i andres påhør. Og hvordan hun i det hele taget ikke vidste hvad hun kunne regne med fra den ene dag til den anden. Det førte til 14 dages sygemelding på grund af det psykiske arbejdsmiljø i starten af august. Også Lea Carlsson gik til sin fagforening og klagede over uberettiget fyring. Og også hun fik medhold. Hun fik de lovpligtige tre måneders løn og blev øjeblikkeligt fritstillet. Meget potentiale Lea Carlsson er på sin vis ked af at have mistet jobbet. Hun mener at der er masser af potentiale i museet til at trække flere mennesker til. Museet er i sig selv pænt, nationalklenodiet Gundestrupkarret blev fundet næsten ved siden af og ses i flot kopi. Og Aars nære venskab med den internationalt berømmede kunstner Per Kirkeby, der har bygget en del af museet, burde også kunne udnyttes bedre. - Men jeg er meget glad for ikke at have Bo Madsen som arbejdsgiver mere. Han virkede ufatteligt rar og sympatisk i starten. Men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Han er ekstremt dømmende og lytter ikke til hvad andre folk siger. I mine øjne egner han sig ikke til at være chef for andre. Lea Carlsson har haft store betænkeligheder ved at træde frem med sin historie. Men hun siger: - Nogen må jo gøre det. Det var jo ikke kun mig, der havde det dårligt dernede. Og sådan bør det ikke kunne blive ved at være.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...