Drømmen om det gode sommerliv

De farvestrålende træhytter med småblomstret inventar har aldrig haft haft så stor tiltrækningskraft på danskerne som nu

Sommerhuset er populært som aldrig før. Folk betaler i gennemsnit 18.000 kroner per kvadratmeter for en lille knaldhytte et sted langt pokker i vold med tilhørende græsplæne, som nødvendigvis skal slåes hver uge. For de samme penge kunne man rejse to uger til Sydfrankrig hver eneste sommer mange år i træk. Men danskerne vil i sommerhus, koste hvad det vil - og det skal helst være deres eget. For sommerhuset passer perfekt ind i det moderne menneskes drøm om det gode liv. - Det fuldender billedet af den lykkelige familie, når far, mor og børn pakker firhjulstrækkeren og kører op til sommerhuset i weekenden. Så kan det næsten ikke blive mere perfekt, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Kultursociolog Nan Dahlklit, der har skrevet bogen ”Fra Sommervilla til Feriehytte” om de danske fritidshuses historie, er enig i, at sommerhuset sender signaler til omgivelserne. - Sommerhuset vil altid afspejle de forskellige livsformers drøm om det gode liv, fortæller han. Århundredets huse I dag er der knap 208.000 sommerhuse i Danmark. Mange af dem blev bygget under velfærdseksplosionen i 1960’erne og 70’erne. Men den moderne tradition med fritidshuse på landet blev grundlagt helt tilbage i slutningen af 1800-tallet, da de københavnske kunstner-typer opdagede det eksoti-ske fiskerleje Hornbæk nord for København. Man dyrkede enkeltheden ved at leve i naturen. Men snart fik byens bedre borgerskab øjnene op for land-livets charme, og stedet blev invaderet af grossister og håndværkere. Turisterne opførte sig anderledes, end de gjorde hjemme i byen. Den sten-rige grossist huggede brænde, og konen gik i vandet og dyrkede en ny, sund livsform. Nu var Hornbæk imidlertid ikke længere eksklusivt nok for kunstnerne. De rykkede videre til vildnisset i Skagen - og i løbet af det næste århundrede bredte fænomenet sig lige så stille til resten af landet. I takt med at den almindelige dansker op gennem 1900-tallet fik flere penge mellem hænderne, skød små hytter op som paddehatte langs de danske ky-ster. Hr. og fru Jensen skiftede ligusteridyllen ud med brune træhuse i weekender og ferier - men de sørgede for at komme til at bo ved siden af naboer og familie derhjemmefra, så det hele ikke blev alt for fremmed derude på landet. Det er drømmen om at komme tættere på naturen, der op gennem historien har fået folk til at rykke i sommerhus, mener kultur-sociolog Nan Dahlklit. - Og så er der nærhed og tryghed i sommerhusene. Når hele familien flytter et nyt sted hen, ændrer de sociale rutiner sig. Man skal ikke længere nå noget på et bestemt tidspunkt, og det giver følelsen af frihed, forklarer han. I dag bliver sommerhus-ferien primært brugt på familiehygge a la brætspil og badning ved stranden. Men selv om det i de fleste forældres ører lyder som en drøm at tilbringe en hel ferie i familiens skød, må mange sande, at det ikke altid er helt så lykkeligt at være sammen hele tiden. - Når familien i august ser tilbage på ferien, gik det egentlig meget godt - men så sjovt var det heller ikke at være sammen hele tiden, fortæller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Derfor begynder familierne ofte at se sig om efter nogle venner i sommerhusområdet. - Og så genspiller spillet fra parcelhusområdet sig endnu en gang. Vi vil bo sammen med nogen, der ligner os selv, og vi går op i, at huset skal se ud på den rig-tige måde, når vi viser det frem, forklarer fremtidsfor-skeren. I de senere år er der kommet endnu en grund til at investere i et sommerhus: Penge. - Mange bruger sommerhuset som en form for pensionsopsparing. Folk vil med på den stigende priskurve, og de køber et sommerhus - også selv om de måske hellere ville en tur til udlandet, fortæller markedsanalytiker Troels Theill Eriksen fra Institut for Fremtidsforskning. De høje boligpriser i storbyerne gør, at mange unge ikke har råd til et parcelhus. - For dem er sommer-huset et attraktivt alternativ til at købe et rigtigt hus. De har vænnet sig til storbyen og dens muligheder, og så kombinerer de en bylejlighed med et sommerhus med have, forklarer han. Danskerne er også begyndt at poste flere penge i indretningen af deres sommerhuse. - Nu har de fleste fået nyt køkken og badeværelse hjemme i parcelhuset - så er det sommerhusets tur til at blive fyldt op med hårde hvidevarer, siger Troels Theill Eriksen. Fremtidens sommerhus Det gammeldags træhus med kurvemøbler og småblomstrede puder vil sandsynligvis bestå mange år endnu. - Der er visse idealer, der altid vil leve videre, og de har med nostalgi at gøre. Der var som bekendt altid mere sol i barndommens somre - og derfor skal sommerhuset helst se ud, som det gjorde dengang, forklarer kultursociolog Nan Dahlklit. Fremtidsforskeren er enig: Et sommerhus er et sommerhus. - Et hus fra 30’erne med fritliggende bjælker og stråtækt tag er noget af det mest perfekte, de moderne familier kan forestille sig, fortæller Jesper Bo Jensen. Nan Dahlklit mener dog, at vi fremover vil se en større variation i sommerhusene. Nogle går efter det mere luksuriøse, mens andre hopper over i den anden grøft og vælger de helt primitive former. De meget velfriserede sommerhuse, hvor hækken og græsset altid er trimmet, vil der dog blive færre af i fremtiden. Det er nemlig den unge, kreative klasse, der er på vej ud i sommerlandet, og hos dem må græsplænen godt vokse lidt vildt. - De har alt for travlt med at være kreative til hverdag, så når de tager i sommerhus vil de helst bare læne sig tilbage og slappe af. Så de vil nok ikke bruge så meget tid på at køre frem og tilbage bare for at klippe hækken, spår kultursociolog Nan Dahlklit.