Simon Kvamm drømmer med om kulturhus i Hanstholm
Morten Manaa og Simon Kvamm vil skabe rum for kunst og kultur på Helshage
Opdateret kl. 10:10
HANSTHOLM: "Stærkt forfald", "dårlig forfatning", "fugt og råd".
Sådan beskriver Thisted Kommune ejendommen yderst på Helshage i Hanstholm - og det giver næppe lyst til at skyde penge i den 222 kvadratmeter store bygning fra 1943 - og slet ikke, når anbefalingen er, "Huset bør nedrives snarest".
Det er heller ikke den forfaldne bygning, men omgivelserne og beliggenheden yderst på skrænten over havnen - et sted mellem himmel og hav og tæt på naturen, der har inspireret musikeren Simon Kvamm og Morten Manaa, indehaver af Hanstholm Madbar, til at tænke tanker for stedet.
De drømmer om at omdanne, hvad de kalder en "enestående plet", til et musikrum med plads til både arbejdsophold for musikere og et koncertsted - eventuelt kombineret med et administrationscenter for Hanstholm Havn.
På mandag tager kommunens udvalg for klima, miljø og teknik stilling til, om der skal arbejdes for at realisere drømmen.
Udvalget skal beslutte, om bygningen på den 2133 kvadratmeter store grund skal rives ned, og om der skal arbejdes for at virkeliggøre drømmen om et internationalt musikindspilnings- og koncertsted, som forvaltningen anbefaler.
I tråd med Thy
- Vores rolle i det videre projekt afhænger af, hvordan det lander, siger Morten Manaa, der sammen med Simon Kvamm skitserer en drøm om at skabe "Hanstholm Live" - et spektakulært rum eller en sal med udsigt over hav og havn.
Det kan ske i en bygning med andre funktioner, eksempelvis administration for havnen.
- Stedet skal være til gavn for Thy og thyboerne. Når der bruges mange penge på en stor havn, er der skabt meget positiv opmærksomhed om Hanstholm. Tiden er rigtig til at satse på kunst og kultur - og de synergier, det giver, siger Morten Manaa, som er klar til at lægge aktiviteter på stedet.
- Vi er et godt hold med netværk til kunstnere, som kan bruge stedet til arrangementer og koncerter og skabe aktivitet ved at lægge noget på et uventet med en bagscene af natur, himmel og hav.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.