Drømmeprojekt tæt på at falde til jorden

Drømmen om at ro med i verdens hårdeste kaproning er tæt på at gå i vasken for Lise Kronborg. Turen over Atlanten alene i en robåd trues af pengemangel.

Asbjørn Hansen,
Lise Kronborg har forberedt sig massivt både med fysisk træning og ikke mindst med at få løst alle de økonomiske og praktiske problemer med at komme til start i verdens hårdeste kaproning. Nu mangler hun 300.000 kroner fra en hovedsponsor. Arkivfoto
Rosport 14. september 2009 16:10

Roeren fra Hadsund Roklub har som Skandinaviens første kvindelige roer sat sig som mål at tage turen alene over Atlanten. Økonomiske problemer Men økonomiske problemer gør, at Lise Kronborg frygter at gå glip af det såkaldte Atlantic Ocean Rowing Race. En stor del af økonomien er sikret gennem mindre sponsorater, men den 31-årige roer mangler en storsponsor, som vil spytte 300.000 kroner i bøssen. Sidste udkald Flere større, danske virksomheder har vist interesse i at indgå som hovedsponsor i projektet. Men de har en for en måttet trække sig på grund af den økonomiske krise. Og nu er det ved at være sidste udkald. Findes der ikke senest tirsdag en - eller måske flere - storsponsorer, må Lise Kronborg aflyse. Utrolig trist Starten går på Gran Canaria i december, og hvis ikke pengene findes nu, så kan båden ikke være klar til den tid. - Og det vil ikke være ansvarligt at tage af sted i en båd, der ikke er klargjort til de kæmpe udfordringer. Men det er utrolig trist at have arbejdet så længe og så hårdt på et projekt, og det så risikerer at falde på grund af pengene. Alt andet er på plads. Jeg har fået en utrolig opbakning fra en masse mennesker omkring mig, og det er også lykkedes mig at få stor opmærksomhed. Så jeg håber på et mirakel i sidste øjeblik, siger Lise Kronborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...