Drømmerier om en digter

Alle kender hans eventyr, men manden bag dem er stadig lidt af en gåde. Var han H. C. Alletiders eller H. C. Anderledes? Jako Bole Teatret giver sit bud i et nyt teaterstykke

Film 15. februar 2005 05:00

Der var engang en mand i Odense. Han startede sit liv i fattige kår, men han havde en forunderlig gave. Når han sad bænket ved sit blækhus, så kunne han svinge gåsefjeren som ingen anden. Fortællingerne fra hans hånd bragte smil og eftertænksomhed til alle som læste dem. Selv det bedre borgerskab lod sig begejstre og tog forfatteren til sig. Længe efter sin død blev han husket som den største af sin slags i kongerigets historie. Sådan lyder den korte version af eventyret om H. C. Andersen. Lykkeligt og let fordøjeligt. Den lange version er en anderledes kompliceret og sagtmodig fortællingen om en mand, der så gerne ville være noget andet end skomagersønnen fra Odense. Det er historien om en forfængelig kunstnerisk sjæl på evig rejse fra herregård til herregård. Væk fra sit fynske ophav med kurs mod samfundets tinder, hvor han selv mente, at han retteligt hørte til. Flere biografier om H. C. Andersen peger på, at skulle være et uægte barn af den senere konge, Christian VIII, som placerede ham hos en fattig familie i Odense for ikke at tabe anseelse. En antagelse, som H. C. Andersen selv skulle have taget til sig, da han levede. Det er personen H. C. Andersen, som instruktør Anders Ramberg prøver at illustrere med sit nye teaterstykke "Vågn op - Hans Christian!". - Essensen i stykket er, at H. C. Andersen, det store geni, var en krukket hypokonder, som var særligt forfængelig med hensyn til sin baggrund. Det afspejler sig ikke i hans eventyr, men det gør det i hans liv, fortæller Anders Ramberg om stykket, hvor H. C. Andersens forhold til sin mor er omdrejningspunktet. Forfatteren er indlogeret på kammeret på en herregård på en af sine utallige rejser. Han er syg som så ofte før. I hvert tilfælde synes han selv, at han er syg. Mens han ligger på sit sygeleje får han besøg af sin afdøde mor, som døde ene og forladt på fattiggården. - Jeg undrer mig over, hvorfor han aldrig anerkendte sin mor. H. C. Andersen var en feteret digter og forfatter på det tidspunkt, men alligevel lod han hende dø fattig og forglemt. I stykket har jeg konfronteret ham med sin mor. Hvorfor ville han ikke kendes ved hende? - H. C. Andersen beskriver fattigdom meget smukt i sine eventyr, men i virkeligheden accepterede han aldrig reel fattigdom. Der er skismaet i hans liv mest tydeligt, siger Anders Ramberg om sit forsøg på at skildre forfatterens splittede personlighed. "Vågn op - Hans Christian" beskriver Anders Ramberg som et drømmespil. Selve handlingen udspiller sig på kammeret på herregården, men af og til springer handlingen til et af H. C. Andersens kendte eventyr. Der er vævet brudstykker fra "Fyrtøjet", "Prinsessen på ærten", "Pigen med svovlstikkerne", "Svinedrengen" og "Klods-Hans" ind i fortællingen. Skuespillerne springer med rundt i fortællingerne. Herregårdens tjener og kammerpige forvandles til alt fra prinsesser til hunde med øjne så store som Rundetårn. - Jeg bruger eventyrene til at fortælle historien om forfatteren. Jeg har taget de spor, som jeg kunne bruge og skrevet dem ind i stykket, fortæller Anders Ramberg. Han har ikke været fristet til at opføre et af eventyrene på scenen i fuld udstrækning som en hyldest til H. C. Andersen i anledning af 200-året for hans fødedag. - Det har jeg for stor respekt for H.C. Andersen som forfatter til at gøre. Hans historier indeholder så meget mere, end det vi kan lave på scenen. Vi kunne godt skrælle det ned til en ydre handling og replikker, men vi kan aldrig formidle hans vidunderlige sprog, mener Anders Ramberg. "Vågn op - Hans Christian!" Instruktør: Anders Ramberg. Scenografi: Jeanette Clemmensen. Spiller på Jako Bole Teatret fra 19. februar til 18. marts og på Himmerlands Egnsteater fra 1. marts til 16. april.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...