Thisted

Drømmestart for Mors-Thy

Mors-Thy Håndbold indledte den nye ligasæson med en sensationel storsejr på 37-19 ude over GOG

Christoffer Cichosz var stærkt spillende for Mors-Thy.Arkivfoto: Henrik Louis

Christoffer Cichosz var stærkt spillende for Mors-Thy.Arkivfoto: Henrik Louis

GUDME:Det så ikke overbevisende ud i pokalkampen mod Aalborg i lørdags, men da ligasæsonen blev fløjtet i gang her til aften, så viste Mors-Thy Håndbold klassen. I den grad.

På udebane i Gudme vandt Mors-Thy en utrolig sejr lige til klubhistorien på knusende 37-19 over GOG efter at have været foran med 18-11 ved pausen.

I målet leverede nytilkomne Kasper Larsen en fremragende præstation. Og den tidligere BSV-keeper krydrede sågar indsatsen med to mål, når han udnyttede, at GOG satsede med syv markspillere.

Stærkt i billedet stod også endnu engang Nickolei Jensen, der mere og mere ligner den absolutte nøglespiller hos Mors-Thy. Han scorede syv gange. Også Christoffer Cichosz stak positivt ud med en flot kamp og ligeledes syv scoringer.

I Mors-Thy truppen var der i øvrigt comeback til den 35-årige højre fløj Thomas Bruhn, der var indkaldt som gardering på grund af skader hos venstrehåndsspillere som Lasse Justesen og Rasmus Søby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst