Ildebrand

Drone finder nye ’hotspots’: Brandslukning under jorden fortsætter

Brandmandskab ved Dokkedal er dog reduceret mandag

Sådan så der ud onsdag aften på den brandhærgede mark. Selve markbranden er slukket, men mandag fortsatte brandfolk med at slukke ’ildlommer’ nede i mosejorden. Foto: Jan Pedersen
Sådan så der ud onsdag aften på den brandhærgede mark. Selve markbranden er slukket, men mandag fortsatte brandfolk med at slukke ’ildlommer’ nede i mosejorden. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:05

DOKKEDAL: Den langvarige brandslukning i jorden under en mark ved Kystvejen mellem Dokkedal og Øster Hurup fortsætter mandag.

Branden startede som en markbrand onsdag eftermiddag, men bredte sig til spagnumlag i mosejorden under marken og havde nær også bredt sig til det store naturområde Lille Vildmose.

Men en omfattende slukningsindsats fik inddæmmet branden.

Markbranden er for længst slukket, men brandfolk fra Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen kæmper fortsat for at få slukket al ild nede i jorden.

- En drone med termisk kamera har mandag spottet syv-otte varme punkter i jorden, fortæller beredskabschef Lars Bjørndal fra Nordjyllands Beredskab.

De steder i jorden bliver der sat såkaldte "mosespyd" ned - meterlange rør, hvorfra vand sprøjtes ud i spagnumlaget for at slukke ilden.

Mandag morgen var 30-35 personer stadig i gang med arbejdet i området ved Kystvejen mellem Dokkedal og Øster Hurup, men en stor del af dem var i gang med at rydde op og fjerne materiel.

Styrken vil blive droslet ned, efterhånden som brandlommerne i jorden bliver slukket.

Der vil dog fortsat være brandvagter på stedet til at holde øje med, om ilden blusser op.

Kystvejen har været afspærret for trafik i dagevis på grund af slukningsarbejdet, men Vejdirektoratet forventer, at vejen genåbnes senere mandag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden