EMNER

Dronning Anne Sofie regerer i Mariager

Livvagterne snydt for pokaler

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dronning, optog og masser af mennesker til rosenfest

MARIAGER:Hun var både glad og stolt og måske en anelse betuttet, da hun søndag eftermiddag i gloende hede stod foran al folket og blev hyldet som den nye Rosendronning i Mariager. Navnet er Anne Sofie. Kragh er efternavnet, men det bruger man jo ikke i de royale kredse. Det lærer man som dronning - og det har rosenbyens abdicerede dronning lært for længst. - Jeg hedder kun Dronning Frida, sagde hun til den Nordjyske presse, som havde bevæget sig over fjorden for at følge kåringen i forbindelse med den traditionsrige Rosenfest. Dronning Frida sluttede sin regeringstid med en sidste køretur i blomsterpyntet guldkaret rundt i Mariager by. Kareten var blevet pyntet af hendes familie, som traditionerne foreskriver. På turen var hun flankeret af sine tre trofaste livvagter, men de fik desværre ikke den pokal, de ellers havde gjort sig fortjent til. Pokalerne var på mystisk vis forsvundet før uddelingen. Med i optoget var også syv vogne fantasifuldt pyntet som bl.a. fugleinfluenza, Harry Potter og Flintstone. Rosenfesten sluttede i aftes med fyrværkeri fra festpladsen ved havnen.