Dronning får en prinsesse

Dronningen får følgeskab af en prinsesse. Arkivfoto

Dronningen får følgeskab af en prinsesse. Arkivfoto

DRONNINGLUND:Dronninglund har en Dronning, og nu får byen også en Prinsesse. I 2004 blev skulpturen Dronningen afsløret i Slotsgade i Brønderslev. Den er lavet i et bøgetræ af kunstneren Flemming Johansen fra Frederikshavn. - Prinsessen er fremstillet ud af et stykke træ fra et egetræ, der er fældet i kommunens skov i Øster Mølle, fortæller kommunegartner Ole Riemer fra Dronninglund Kommune. Prinsessen er ca. to meter høj, og den er en lille meter i jorden. Egetræ kan godt holde til at blive gravet ned. Faktisk holder det sig godt, når det er gravet ned i jorden. - Dronning og Prinsesse symboliserer fremtid og fortid. Når Dronningen kigger på Prinsessen, symboliserer det fortiden. Men det symboliserer også fremtid, for Prinsessen bliver på et tidspunkt Dronning. Når moderen hedder Dronningen, er det naturligt at kalde den ny skulptur for Prinsessen. - Skulpturerne placeres således at de kan ses i samme udkig. Det er formand for Dronninglund Borgerforening, Lars Christensen, der foretager den officielle afsløringen lørdag klokken 11. Dronninglund Kommune er vært ved en forfriskning. Hvis det regner, stilles der et telt op på stedet.