Dronning Margrethe aflyser nytårstaffel og nytårskur

På grund af coronasituationen i Danmark har dronning Margrethe valgt at aflyse nytårstaffel og nytårskur.

Dronning Margrethe aflyser både nytårstaffel og nytårskure i det nye år.

Det sker i forlængelse af udmeldinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne om coronasituationen.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Onsdag aften afholdt regeringen og sundhedsmyndighederne pressemøde om coronasituationen i Danmark, hvor der på ny bliver indført restriktioner på en række områder.

Nytårstaflet afholdes den 1. januar hvert år for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Derudover skulle der være afholdt nytårskure den 4. og 5. januar i det nye år.

Nytårstaffel og nytårskure var også aflyst i 2021.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.