Dronningens store klippe-klistrebog

Hvis du ikke kan finde Holger, hvad så med Marilyn Monroe? Nogle af Dronningens mest abstrakte papirklip er skybilleder og baggrund for Elisas ulykkelige og bekymrede speeden efter sine brødre i svaneham. Her har Dronningen brugt stumper af billeder, malet af Gerhard Richter og Francis Bacon og forklarer om andre inspirationskilder: ”Jeg har benyttet værker af en forholdsvis moderne kinesisk akvarelmaler og også af Warhol, som jeg så igen har klippet op. Det er hans ’Marilyn Monroe’, som sidder i tordenbraget. Jeg fandt i farverne noget, der genlød som den klang, der ligger i et tordenbrag”. (dele af Monroes ansigt ses i midten yderst til højre, liggende vandret)
Kunst 4. september 2009 06:00

bog H.C. Andersen: ”De vilde svaner” Med decoupage af Dronning Margrethe II # # # # ¤ ¤ Dronning Margrethe er som så mange børn vokset op med H.C. Andersens eventyr, og det begyndte med at hendes far, Kong Frederik, der selv læste op for sine døtre. Men de tre prinsesser var ikke så vilde med Andersens eventyr om prinsesser. Ligesom hende i ”Svinedrengen” var de som regel alt for vigtige af sig: ”Jeg skulle ikke have noget med prinsesser at gøre: Som barn tager man jo alting for pålydende, og når vi hørte om prinsesser, der sad på silkepuder og gik med silkekjoler og krone på hovedet, så vidste vi naturligvis, at det var noget sludder – for det gjorde vi jo ikke!” Men hun slap aldrig eventyrene, og digteren har fulgt hende hele livet. Ja de har endda delt værelse på Amalienborg. De fleste vil ved at kigge på Dronningens decoupager sikkert tænke på collager og huske på deres egen barndoms leg med at klippe-klistre og gamle dameblade. Men at der er en klar kunsthistorisk forskel på collage og decoupage, forklarer Dronningen i forordet til billedbogen ”De vilde svaner”. Det er først og fremmest et spørgsmål om de materialer, man vælger at bruge: ”Det er decoupager, jeg laver, og ikke collager. Collage er det, som blandt andet kubisterne fandt på i begyndelsen af det 20. århundrede, og som mange kunstnere den dag i dag benytter sig af. Her blandes alle slags udklip med maleri og tegning og ofte også med gamle aviser og alskens ting og sager til en fantasifuld helhed. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg benytter udelukkende forskelligt billedmateriale. Principielt griber jeg ikke ind. Andet end med saksen…”, siger Dronningen i sit forord til den fine udgivelse, som er en sand udstyrsudgivelse. Og netop Andersens billedskabende evner passer fint med Majestætens klipperier. Hun viser i bogen en stor forståelse som illustrator, der ikke så meget skal tilføre teksten noget, men i stedet underbygge eventyrdigterens ordbilleder. Hun kan få det til at myldre inde i hovedet på lytteren (for eventyr skal jo høres og ikke læses) akkurat som Andersen selv gjorde det med sine ord. H.C. Andersen elskede også at klippe-klistre, men han var mere til vilde collager, hvor rester fra papirkurven, gamle togbilletter, teaterprogrammer og spontane indfald i ord og kulørte streger indgik i billederne, der antog de særeste størrelser og former. Dronningens decoupager er langt strammere i deres form, både hvad angår den sceniske bestemmelse, farvevalget og den ovale form, der er sådan cirka lidt større end en amerikansk fodbold. Det er den skabelon, hun helst bruger, fordi dens form ikke ”bremser” øjet, som det firkantede format kan gøre det. Og som med til at billedbogen kan vendes og drejes, så der hele tiden dukker nye detaljer frem. Hendes mere abstrakte decoupager er de mest spændende. Landskaber, med dybe skove og huler og skyer minder meget om majestætens malerier, hvor der hele tiden ligger en ubestemmelig stemning af uro, mens idyllen står smukt omkring en og som jeg synes klæder eventyret og det Andersenske univers, for eventyr er jo i virkeligheden ikke for børn, som Ib Spang Olsen, en anden billedmager engang sagde om at illustrerer Andersens eventyr. Et halvt kongerige. Så meget koster den bog, Elisa sidder og læser på sin lille skammel af spejlglas i ”De vilde svaner”, hvor en ond stedmor sender pigen ud i skoven og forvandler hendes elleve dejlige brødre til fredløse svaner. Om dronning Margrethe også har siddet på en skammel af spejlglas, mens hun i sine atelier på Amalienborg og Fredensborg Slot lavede de 80 store papirklip til billedbogen og filmatiseringen af ”De vilde svaner”, tror jeg ikke. Det ville have kostet for mange skamler af spejlglas, for dertil er arbejdet for seriøst. Men det koster nu ikke noget kongerige at anskaffe sig bogen, ja ikke engang en herregård. Så køb den, læs den, forær den væk og oplev nyt liv til det eventyr du troede du kendte så godt. Troels Laursen kultur@nordjyske.dk H.C. Andersen: ”De vilde svaner” - Med decoupage af Dronning Margrethe II 94 sider, 249 kr. Kristeligt Dagsblads Forlag Udkommer i dag. Og de kommende dage: 5. september: Udstillingen ”De Vilde Svaner – decoupager og dragter af H.M. Dronningen” åbner i H.C. Andersens Hus i Odense og varer frem til 30. december. 11. september: Filmen ”De vilde svaner”, produceret af JJ Film og med bl.a. Ghita Nørby, Jens Jørn Spottag, Thure Lindhardt, Søren Sætter-Lassen og Stine Fischer Christensen på rollelisten, har danmarkspremiere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...