Aså

Dronninglund - Aså 3 - 3

Det blev en spændende kamp mellem naboklubberne Dronninglund og Aså. Der var mange forældre fra begge hold mødt op til kampen og de så 2 jævnbyrdige hold. Aså kom foran 1-0, inden Anna Sofie Jensen udlignede til 1-1 for Dronninglund. Louise Vinter Jensen bragte Dronninglund foran med 2-1, hvorefter Aså udlignede til 2-2. Aså bragte sig også i spidsen med 3-2, inden Louise Vinter Jensen scorede sit 2. mål i kampen og udlignede til slutresultatet 3-3. Alle spillere på begge hold spillede en god kamp og begge hold fik derfor fortjent 1 point med hver fra kampen.