Dronninglund Golfklub har sin berettigelse

Der er et godt klubliv i golfklubben. Privatfoto
Golf 1. juni 2007 06:00

DRONNINGLUND: Dronninglund Golfklub har sin berettigelse i Nordjylland, for behovet er der bestemt, siger klubbens pr-ansvarlige Steen Christensen. - Vi har fået en flot og til tider krævende par-tre-bane, hvor de flere end 220 nye og kommende golfspillere kan øve sig som prøvemedlemmer. - På grund af den store tilslutning, er der først mulighed for de næste hold af prøvemedlemmer i august, men her skal man være lidt kvik til at gå ind på vores hjemmeside og tilmelde sig, fortsætter Steen Christensen. - I bestyrelsen er vi meget glade for den store succes vi må sige klubben allerede nu har fået, og specielt er vi meget glade for, at de kommende medlemmer også er børn og unge for det giver et helt andet klubliv når vi kommer rigtig i gang og får den meget udfordrende 18 hullers bane indviet til sæsonstart 2008, siger Steen Christensen videre. Baneudvalget med Søren Vestergaard i spidsen fortæller, at tidsplanen følges og at de første ni huller er klar til brug i august. Og formanden for Klubhusudvalget, Erik Topp, fortæller, at hans udvalg arbejder på at få de sidste streger på plads til et helt nyt klubhus som skal stå klar til den store indvielsesfestlighed til foråret. Der forventes at arbejdet bliver udbudt efter sommerferien. For at spille på de første ni-huller, kræver det at man er medlem af Dronninglund Golfklub og at man har det godkendte DGU kort. - Vi har i øvrigt lavet en ny hjemmeside, som hedder www.dronninglund-golfklub.dk. - Her kan man finde de gode medlemstilbud, vi har til både de nye og kommende golfere, men også til de øvede og erfarne spillere, som kunne tænke sig at blive medlem i klubben, slutter Steen Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...