Lindholm

Dronninglund hentede sejr på hjemmebane

DRONNINGLUND:Dronninglunds fodboldmandskab i serie 2 havde fordelen af hjemmebane, da holdet søndag aften besejrede Saldum med 2-1. Dronninglund spillede navnlig i første halvleg i et højere tempo end modstanderne, og det resulterede efter et par gode angreb i to scoringer ved Mike Petersen (40. minut) pg Carsten Kakki Jensen med et smukt skud efter 45 minutter og dermed en føring på 2-0 ved halvleg. Også i anden halvleg var DIF’erne bedst - men dog ikke mere end, at en mindre forsvarsfejl gav muligheden til gæsternes Rasmus Hovaldt, der reducerede til 2-1, og derved blev det. Dronninglund er nu nummer otte med ni point for fem kampe. Lindholm fører med 12 point, men har spillet en kamp mere end Dronninglund. DIF’s hold i serie 4 spillede det hidtil ringeste i år, da holdet tabte med 0-3 på udebane til Syvsten. Dronninglund har herefter otte point for seks kampe midt i rækken.