Dronninglund

Dronninglund ønsker byportal

Borgere skal bydes velkommen at en byportal

Arkivfoto

Arkivfoto

DRONNINGLUND:Teknik- og miljøudvalget siger god for en byportal ved indkørslen til Dronninglund, og eneste hurdle er nu Fredningsnævnet.

Der er tale om en byportal på 2,80 gange to meter, der ønskes rejst i Slotsgade ved Søndervangsvej. Da dette område er fredet, kræves godkendelse fra Fredningsnævnet.

Der lægges op til, at byportalen skal placeres 5,50 meter fra eksisterende bøgetræer.

Ifølge reglerne for fredning må der ikke foretages bebyggelse, ligesom der ikke må fældes og beskæres træer.

Normalt må der ikke bygges tættere end 15 meter fra træstammer, for ikke at spolere træernes udviklingsmuligheder.

- Den ny byportal skal efter planen opføres i opmurede søjler, og det er indgangsporten til Dronninglund Slot, der har inspireret. Mellem søjlerne skal der være en rustfri stålplade med udskæringer med relationer til Dronninglund og til Eventyrstien, der er en sti mellem slottet og byen, fortæller formand for borgerforeningen, Allan Danielsen.

Under metalpladen skal der være plads til et banner, der kan udskiftes, og som fortæller om revy, byfest med mere.

Der lægges op til, at der sker beplantning med blomster med for eksempel kommunevåbnet. Det findes i blandt andet Hjallerup og Asaa, hvor der er henholdsvis en hestesko og et anker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.