Dronninglund

Dronninglund-træner takker af

DRONNINGLUND:Dronninglunds ræner, Svend Pedersen, sad for sidste gang på trænerbænken, da Dronninglunds håndboldherrer i jyllandsserien mødte Farsø KFUM i Dronninglundhallen. Dronninglund tabte med 31-35. Den velspillede kamp mellem kredsens nummer 2 Farsø og Dronninglund på tredjepladsen startede med gæsterne som spilstyrer i første halvleg, som Farsø vandt med 21-16. Dronninglund benyttede halvlegspausen til en korrektion i forsvar og angreb, og halede herefter langsomt ind på gæsternes forspring til der var to måls forskel, men nogle dommerkendelser mod slutningen af kampen gik ikke Dronninglunds vej og så sluttede gæsterne bedst til 35-31. Hermed er sæsonen slut og Dronninglund sluttede på tredjepladsen. OS