Dronninglund vandt i sidste sekund

Fodbold 20. marts 2007 05:00

DRONNINGLUND: Håndboldkampen i 3. division i Dronninglund Hallen mellem Dronninglunds bedste herrehold og Thisted blev en både dramatisk, jævnbyrdig, målfattig og spændende affære, hvor Thisted sikrede sig sejren i absolut sidste sekund 23-22. Første halvleg, hvor holdene skiftedes til at føre, sluttede 10-11 til gæsterne, men DIF udlignede straks i anden halvleg, og selv om gæsterne fortsat var i teten til midt i halvlegen, var DIF aldrig bagud med mere end to mål. Det ændrede sig a DIF på et tidspunkt kom foran 19-17, men igen fik gæsterne udlignet, og med et minut igen stod det 22-22. Thisted havde bolden, men tabte den, da der var 10-15 sekunder igen. Her forsøgte DIF sig med et langt udkast, men det blev for langt og med seks sekunder tilbage lykkedes det gæsterne at få etableret et angrebsspil og en scoring af sejrsmålet samtidig med at kampen blev fløjtet af. Men bolden var i mål inden afblæsningen, så Thisted kunne rejse hjem med to lidt heldig tjente point. Dronninglunds hold spillede udmærket i forsvaret med Chr. Pape i mål som en god ankermand, men der blev brændt alt for mange chancer i angrebet. Topscorer blev Anders Danielsen med syv mål, men også med mange brændte muligheder. Tilbagevendte Mike Pedersen lavede seks mål. Efter nederlaget er Dronninglund fortsat placeret som nummer 10 på en nedrykningsplads med samme pointtal som Nøvling, der som nummer ni er over nedrykningsstregen. Begge hold har to kampe tilbage. OS

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...